Bodensøen
Skrevet af Mona Nylander den 24. september 2009
Bodensøen grænser op til fire lande, Tyskland, Schweiz, Østrig og fyrstedømmet Liechtenstein.
236 floder og bække tilfører søen vand. Bodensøen er Europas tredjestørste sø, som er omgivet af vinbjerge, frugtplantager og hyggelige gamle barokke byer, der ligger som perler på en snor og det hele er så rammet ind af høje bjerge, et fantastisk smukt syn, og et skønt sted at holde ferie.
Der er utrolig mange, der cykler rundt ved Bodensøen og bruger de mange færger, der hele tiden sejler mellem byerne.
Lindau:
Lindau ligger som en lille ø med to broer ind til fastlandet, hvor de fleste efterlader bilen da meget af byen er gågader.
Vi blev lidt skuffet over havnepromenaden, da vi havde forventet, at der lå små hyggelige restauranter, men det var kun de store hoteller, der havde store områder med servering, det gav ikke området en særlig intim stemning.
Varetegnet for havnen i Lindau er det gamle fyrtårn fra 1200-årene og det nye fyrtårn på spidsen af den ene mole. På den anden mole står en udgave af den bayriske løve.
Hotel-Garni Brugger er et hyggeligt familie hotel.
Bei der Heidenmauer 11 Lindau
Restaurant Alte Schule er en meget hyggelig Italiens restaurant. Med god mad og meget charmerende betjening.
Alteschulplatz 2 Lindau
Meersburg:
Man bør ikke gå glip af den lille romantiske by Meersburg, der har to slotte – Altes og Neues Schloss
Friedrichshafen:
Der er god grunden til at stoppe i Fridrichshafen og se Zeppelinmuseet, det er en spændende oplevelse.
Man får hele den historiske og tekniske baggrund for luftskibene, der første gang steg til vejrs fra søbreden den 2. juli 1900.
Nonnenhorn er også værd at køre omkring og byen ligger i meget smukke omgivelser.
Wasserburg:
Gemt under: Bodensøen - kommentarer: Bliv den første til at tilføje en kommentar
Rothenburg ob der Tauber
Skrevet af Mona Nylander den 14. september 2009
Rothenburg ligger i regionen Franken i det nordlige Bayern.
Byen har ca. 12.000 indb.
Rothenborg ligger højt over de smukke dale, og er omkranset af en høj bymur med fæstningstårne.
Man kan gå hele turen rundt oppe på bymuren med udsigt over byen, man støder på små skilte med navne og meterangivelser. Det drejer sig om sponsortavler, idet denne del af vægtergangen blev totalt ødelagt under angrebet i 1945. Pengene blev brugt til genopbygning.
Den kolossale byport med syv porte, vindebroen og den dobbelte vægtergang imponerer alle, der går ind i Rothenburg.
Alle byporte er meget forskellige.
Byen er meget charmerende med dens mange hyggelige bindingsværkshuse og smalle gader.
Det var de mægtige Staufer – konger, der byggede en rigsborg på et naturligt højt plateau over Tauber floden i 1142 og lagde grundstenen til Rothenburgs hurtige udvikling i de efterfølgende to århundreder.
Omkring 1400 oplevede Rothenburg en blomstringstid og havde på det tidspunkt allerede 6.000 indbyggere.
Byens imponerende rådhus består af to dele fra forskellige perioder.
Det gotiske rådhus med rådhustårnet stammer fra tiden mellem 1250 – 1400.
Den forreste renæssancebygning blev opført i årene 1572 – 1578, arkaderne kom senere i 1681.
På frontsiden ses kurfyrsternes våbenskjolde.
I middelalderen var det kurfyrsterne, der bestemte, hvem der skulle være konge i Tyskland.
Ratstrinkstube er en af de kendteste bygninger i Rothenburg og var engang forbeholdt rådsherrerne.
Størst betydning har de forskellige ure.
Hoveduret blev anbragt i 1683 og siden 1910 går to vinduer med figurer til højre og venstre for kunsturet op hver time mellem kl. 11.00 og 15.00 og igen mellem kl. 20.00 og 22.00 for at fortælle historien om den legendariske “mesterdrik”.
Legenden går tilbage til år 1631, da en katolsk hær angreb og indtog det protestantiske Rothenburg.
Den katolske general Tilly truede med at plyndre og brandskatte byen, men fik så den ide at forskåne den på den betingelse, at en af rådsherrerne skulle tømme et stort lågkrus med 3 1/4 liter vin i et drag. Den gamle borgmester Nusch fuldbragte denne mesterlige præstation og reddede dermed byen.
Georgsbrønden er 8 meter dyb og har en rumfang på 100.000 liter og er den største i byen. Udsmykningen stammer fra senrenæssancen ca.1608.
Hotel:
“Kreuzerhof Hotel garni”
www.kreuzerhof.eu
Det er et godt familie hotel, med sød og venlig betjening og et meget fint morgenbord. Man kan også sidde ude i gården i godt vejr. Der er parkering enten ude på gaden eller i gården, der aflåses om natten.
Der findes mange og dyrere hoteller i Rothenburg, men på Hotel Kreuzerhof får man virkelig valuta for pengene. Check deres hjemmeside.
Restauranter:
“Roter Hahn”
Obere Schmiedgasse 21
God tysk mad til rimelige priser.
“Zur Höll”
Burggasse 8
Restauranten ligger i en af Rothenburgs ældste huse, de har mange små spændende retter.
Gemt under: Rothenburg ob der Tauber - kommentarer: Bliv den første til at tilføje en kommentar
top





















