Schleswig
Schleswig

Schleswig by set fra vandsiden
Schleswig ligger i den tyske delstat Slesvig – Holsten 40 km syd for den danske grænse.
Byen har 25.000 indb.
Selve byen og området omkring Slesvig har utallige seværdigheder.
Schleswig kalder sig Nordeuropas ældste by.
Allerede i år 804 blev bopladsen Sliesthorp nævnt i de frankiske rigsannaler.
Byen har også været hjemsted for de rige hertuger af huset Gottorp,
der har aner dybt ind i det danske kongehus og den russiske tsarfamilie.
Plessenhof er et fint udgangspunkt for en tur gennem byen.
Gården blev bygget i 1798 i klassicistisk stil og rummer idag turistinformationen.
De har flere foldere på dansk.

Skt. Petri kirke i Schleswig
Lige overfor hæver domkirken Skt. Petri sig,
nok byens mest imponerende bygningsværk fra middelalderen.
Da Valdemar den unge 24. juni 1218 blev kronet til dansk konge i domkirken,
deltog alle der dengang havde navn og rang i hele Nordeuropa.

Brüggemann alter i Skt. Petri i Schleswig
Inde i kirken kan man se det fantastiske Brüggemann alter,
som er et mesterværk i træskære arbejde af Hans Brüggemann.
Alteret har 400 figurer i egetræ.
Hovedmotiverne er Jesus Lidelseshistorie og andre episoder fra bibelen.
Alteret er med i den danske kulturkanon som det eneste værk,
der ikke er i Danmark men altså i den historiske del af riget.
Bag domkirken på Rathausmarkt ligger flere hyggelige restauranter og cafeer.

Gottorp slot i Schleswig
Gottorp slot er bygget på en ø i Slien lidt uden for byen.
Et gammelt residensslot for de daværende hertuger af Schleswig – Holstein.
Gottorp er i dag ikke bare slot, men et helt kompleks af museer.
I 1459 var slottet en overgang i Christian 1.s besiddelse.
I 1522 oprettedes et møntsted ved Gottorp slot.
Her blev slået mønter for Frederik 1. og Christian 3.
Frederik 1. opførte 1530 slottets vestfløj i renæssance stil
og herfra regerede han hele Danmark.
Slottet var dansk kaserne i perioden 1852 – 1864 og
derefter brugte tyskerne slottet til samme formål helt op til efter 2. verdenskrig.

Gottorp slots barokhave i Schleswig
Barokhaven er også et must. når man er kommet helt op og kan skue
ud over alle de flotte mønstre og se rekonstruktionen af et af 1700 – tallets største klenodier,

Globus i Barokhaven i Schleswig
en globus så stor at man kan gå inde i den, hvor man så kan betragte himmellegemerne.

Skulpturgruppe af Herkules
Som slutning ser man den monumentale skulpturgruppe af Herkules
i kamp med Hydra, som hertug Frederik III i 1640 lod opstille
som blikfang i den dertil ekstra anlagte dam.

Holmen den romantiske bydel i Schleswig
Fiske og lystbådehavnen på Holmen.
Holmen er ikke kun en af de ældste men også en meget romantisk bydel i Slesvig.

Motiv fra Holmen i Schleswig
Den tidligste omtale af Holmen stammer tilbage fra år 1285 i et dokument fra Skt Hans Klosteret.
Indtil 1933 var fiskelejet, som navnet siger omgivet af vand, på nordsiden af Holmer Noor
og mod vest og øst ved to bække der udmunder i Slien.
I dag er kvarterets ø-agtige særpræg ikke længere så tydeligt.
Der er heller ikke mange erhversaktive fiskere tilbage.
Alligevel har Holmen til dato ikke mistet sin specielle charme og er et yndet område for turister.

Kapel i Holmen i Schleswig
Maleriske gamle fiskerhuse ligger tæt omkring kirkegården med kapellet fra 1876
der omgivet af lindetræer og brolægning, roser og halvdøre giver et meget idyllisk billede.

Dannevirke i Slesvig
Dannevirke er nordens største Oltidsminde den ligger 15 – 20 km nord
for det danske riges gamle sydgrænse ved Ejderen.
De første forsvarsvolde blev bygget omkring år 650.
Frem til ca. 1200 blev der ialt bygget 30 km vold.
Et meget udbredt sagn hævder, at Dannevirke blev grundlagt
af Gorm den Gamles dronning, Thyra Danebod.
Dette stemmer ikke helt da de første dele af bygningsværket er væsentligt ældre
Restaurant:
Senator-Kroog er en god restaurant med Tysk mad til en rimelig pris
Rathausmarkt 9 – 10